David Bowie har overhalet Adele på salg indtil videre i 2016
Der er britisk kamp i toppen af listen, når det kommer til at sælge flest vinyalbum. Ifølge data frigivet af "The Vinyl Factory" er "Blackstar" – det seneste album fra den nu afdøde, legendariske kunstner David Bowie – det foreløbig bedst sælgende album på vinyl i 2016 med 57.000 kopier solgt.
Verdensstjernen og landskvinden, Adele, må for nu nøjes med andenpladsen, da hendes sidste album "25" "kun" har solgt 36.000 eksemplarer.
Adele kan trøste sig selv med, at "25" dominerede i 2015 og var det bedst sælgende det år med hele 116.000 eksemplarer solgt. Om hun kan nå at indhente Bowie i dette år vil kun tiden vise.
David Bowie sluttede karrieren med det mesterlige "Blackstar", der udkom kun to dage før hans død i januar. GAFFAs anmelder Finn P. Madsen kvitterede med fem stjerner og konkluderede: "David Bowies genkomst på Blackstar er af næsten bibelske dimensioner, hvor han undfanger sit første lille mesterværk i mere end 30 år."
Du kan se den fulde top 10 over det britiske vinylsalg her:
1. David Bowie - "Blackstar" (57,000)
2. Adele - "25" (36,000)
3. Twenty One Pilots - "Blurryface" (31,000)
4. Amy Winehouse - "Back to Black" (27,000)
5. Bob Marley & The Wailers - "Legend: The Best of Bob Marley and the Wailers" (23,000)
6. Kendrick Lamar - "To Pimp A Butterfly" (22,000)
7. The Beatles - "Abbey Road" (21,000)
8. Twenty One Pilots - "Vessel" (20,000)
9. Miles Davis - "Kind of Blue" (19,000)
10. The Lumineers - "Cleopatra" (19,000)