Nyhed

The Boss melder udsolgt

Billetterne til koncerten med Bruce Springsteen blev som forventet revet væk

I sidste uge blev det offentliggjort, at Bruce Springsteen ville tage sit E Street Band med rundt i verden på en turné, der også ville bringe ham forbi Danmark.

Koncerten vil blive spillet i Forum 8. december, og billetterne blev sat til salg i dag.

Ikke overraskende blev billetterne revet væk, og efter cirka 15 minutter måtte Billetlugen melde alt udsolgt.


Der er dog i øjeblikket en venteliste, man kan tilmelde sig, og har man ikke fået billet, så kan man jo altid trøste sig med, at The Boss 1. oktober udsender albummet "Magic".

ANNONCE