Nyhed

Paul Potts giver ekstrakoncert

Københavnerne får sig en ekstra tur i operakarrusellen

Danskerne er slet ikke til at stoppe, når det kommer til Paul Potts. De vil bare gerne have et stort og varmt knus af ham – altså af den metaforiske slags, som forårsager den varme følelse indeni, som alle folk med en sjæl føler, når Potts åbner munden og synger et kvad.

Således var efterspørgslen rasende stor, da billetsalget til hr. Potts' Danmarksturné gik i gang igår, og inden man kunne nå at sige "Hvor hurtigt kan man hoppe i Pavarottis grav?", var koncerten i Falconer Salen den 14. maj udsolgt.

Således må The Potts give efter for kravet om mere og således blive i hovedstaden en ekstra dag, for så også at fodre masserne torsdag den 15. maj, samme fodringsanlæg som aftenen inden. Køb adgang via Billetnet allerede nu.


ANNONCE