Kid Cudi er netop blevet indlagt på et rehabiliteringscenter, efter den amerikanske rapper over en længerevarende periode har lidt af depression og selvmordstanker.
Kid Cudi er netop blevet indlagt på et rehabiliteringscenter, efter den amerikanske rapper over en længerevarende periode har lidt af depression og selvmordstanker.
I en omfattende statusopdatering på Cudis Facebook-side står rapperen nu frem og beretter om en skamfuld depression, som han har kæmpet med over længere tid. Dog aflægger Cudi i samme statusopdatering et løfte til sine fans om, at han vender tilbage stærkere end nogensinde før.
”Det har været svært for mig at finde ord til at beskrive denne situation, fordi jeg føler så stor skam. Jeg føler skam over at have levet på en løgn, nu jeg har været en leder og en helt for så mange. Det har taget mig noget tid at nå til en erkendelse af dette, men det er noget, som jeg er nødt til at gøre for mit eget bedste samt for min familie, min bedste ven, datter og alle mine fans”, skriver Cudi blandt andet i Facebook-opdateringen.
Læs hele Kid Cudis statusopdatering her.
Cudi har tidligere været i vælten, da han i 2013 forlod Kanye West’ pladeselskab GOOD Music for dernæst at anklage Kanye for at have gjort brug af hans sangtekster på albummet ”Yeezus” uden Cudis tilladelse. De to rappere fandt dog melodien igen og blev genforenet i forbindelse med Kanyes seneste udgivelse ”The Life Of Pablo”, som udkom i februar i år.
I sidste måned kom det så frem, at Cudi, i et tweet, anklagede Kanye for ikke at skrive sin egen musik. Derudover mente rapperen, at Kanye og Drake havde vendt Cudis karriere ryggen.
Kid Cudi har senest været aktuel med nummeret "Surfin'", der er produceret sammen med Pharrell. Hør det herunder: