Den 58-årige sangerinde har for alvor blandet sig i præsidentvalgkampen med en noget kontroversiel udtalelse
Den amerikanske stand-up komiker Amy Schumer er i øjeblikket på turné rundt i USA. I foregårs, den 18. oktober, blev hun introduceret på scenen af sangerinden Madonna, der kom med en noget kontroversiel udmelding, før hun endeligt bød komikeren velkommen på scenen.
Dronningen af popmusik, den 58-årige Madonna, lovede nemlig et blowjob til folk, der til det forestående præsidentvalg vil stemme på Hillary Clinton fremfor den rivaliserende præsidentkandidat Donald Trump.
Madonna havde indledningsvist åbnet showet med et par jokes, hvorefter sangerinden, foran en fyldt sal i Madison Square Garden, New York, sagde: "Lige én ting til, inden jeg introducerer dette comedy-geni. Hvis du stemmer på Hillary Clinton, så giver jeg et blowjob – og jeg er god til det!", hvorefter hun fortsatte: "Jeg tager mig god tid, jeg har øjenkontakt, og jeg sluger." Du kan se en videoen optaget af en tilstedeværende fan i klippet herunder.
Sidste år varmede Amy Schumer op for Madonna, da hun gav koncert i New York i forbindelse med sin Rebel Heart Tour, så dette var hendes mulighed for at betale tilbage.
Søndag den 16. oktober optrådte Amy Schumer med sit stand-up show i Tampa i Florida, hvor publikum buhede, og hvor omkring 200 personer forlod salen, da hun begyndte at kritisere Donald Trump.
Både Amy Schumer og Madonna har nu i dén grad skrevet sig ind på listen over kendte personligheder, der offentligt blander sig i præsidentvalgkampen – og særligt i kampen mod Donald Trump.
Om opfordringen og tilbudet fra Madonna virker, finder vi ud af, når der den 8. november afholdes præsidentvalg i USA.