Nyhed

Se Lukas Grahams imponerende optræden ved MTV EMA 2016

Lukas Graham har den seneste tid opnået stor internation succes. I går optrådte bandet ved awardshowet MTV EMA i Rotterdam.

Lukas Graham har netop optrådt ved MTV EMA, der fandt sted i Rotterdam i går, den 6. november. Bandet optrådte med både "You’re Not There" og publikumsfavoritten "7 Years". 

Du kan se Lukas Grahams imponerende optræden i klippet herover. 

Lukas Graham var nomineret i hele fire kategorier, nemlig i "Best Song", "Best New Artist", "Best Push" og "Best Danish Act". På trods af de mange flotte nomineringer vandt gruppen ingen priser ved showet. I kategorien "Best Song" blev Forchhammer og Co. slået af Justin Biebers "Sorry", i "Best New Artist" blev gruppen slået af svenske Zara Larsson, i "Best Push" blev de overgået af DNCE, mens de i kategorien "Best Danish Act" måtte se sig slået af Instagram- og Facebookfænomenet Benjamin Lasnier, der kom med til showet på et wildcard. 


I slutningen af oktober annoncerede gruppen, at de sammen med blandt andre Justin Bieber, Arianna Grande og Shawn Mendes skal turnere Amerika rundt på iHeartRadio Jingle Ball-turnéen, hvor scenerne bliver sat i diverse stadions.

Både "You’re Not There" og "7 Years" er at finde på 2015-albummet "Lukas Graham (Blue Album)"

ANNONCE