Nyhed

Amy Winehouse anholdt i Norge

Politiet fandt i går narkotika på sangerindens hotelværelse

Engelske Amy Winehouse gæstede i onsdags København, hvor hun ud over at give koncert på Vega også tog sig tid til en afslappende shoppetur rundt i den danske hovedstad.

Dagen efter gik turen til Norge, hvor hendes dag forløb noget mere dramatisk. I følge den norske avis BT var et større antal betjente mødt op sammen med en ambulance på Winehouses hotel i Bergen klokken 19 og arresterede efterfølgende sangerinden samt hendes mand Blake Fielder-Civil efter at have beslaglagt en ukendt mængde narko.

Det vides endnu ikke, hvor længe Winehouse skal sidde fængslet, og om hun bliver nødt til at aflyse aftenens koncert i Grieghallen i Bergen.


ANNONCE