Nyhed

Efterklang på YouTube

Den danske gruppe fremhæves på den populære webside

Websiden YouTube er i følge statistiksiden Alexa verdens fjerde mest besøgte webside (efter Yahoo!, Google og MSN), så når de fremhæver et band, bliver de altså set af mange millioner mennesker.

Derfor er det ikke så underligt, at medlemmerne af den danske gruppe Efterklang er særdeles begejstrede for, at deres video til sangen "Matador" lige nu ligger øverst på listen over Featured Videos på YouTubes forside.

Videoen blev tidligere på måneden fremhævet af websiden Pitchfork, men YouTube er i en helt anden liga, og gentagne besøg på siden viser, at antallet af visninger af videoen lige nu stiger kraftigt time for time.


Den flotte video er lavet af Hvass & Hannibal i samarbejde med UFEX og er holdt i samme stil som coveret til Efterklang-pladen "Parades".

Dette er blot den seneste succesoplevelse for den danske gruppe, der lige nu er på Europaturné og som har modtaget spektakulære anmeldelser både herhjemme og i udlandet for deres seneste udgivelse.


Se Matador-videoen på YouTube

ANNONCE