Nyhed

Se Foo Fighters spille ny sang live

GAFFA – alt om musik

Foo Fighters spillede for første gang deres nye sang "Dirty Water" live på AccorHotels Arena i Paris mandag aften. Nu er en optagelse af nummeret lagt online, og du kan se det ovenfor.

"Dirty Water" begynder som en afdæmpet rocksang med en ganske blødt syngende Dave Grohl i front, men efter to et halvt minut udvikler sangen sig til et langt mere aggressivt nummer med en brølende Grohl, og sådan fortsætter den i yderligere to et halvt minut.

"Dirty Water" stammer fra bandets kommende niende studiealbum, "Concrete and Gold", som udkommer 15. september. Foo Fighters udgav i juni singleforløberen "Run", som de også spillede, da de fredag den 30. juni spillede på Roskilde Festival. En koncert, GAFFAs anmelder Keld Broksø tildelte fem stjerner og blandt andet følgende ord:


"... Foo Fighters leverede en forrygende præstation, og Dave Grohl og band virker gennem sammenspillede og i sync med både mål og retning. Taylor Hawkins har kompetent overtaget Dave Grohls gamle plads bag trommerne siden 1997, og sammenspillet mellem de to sidder lige i skabet." Læs hele anmeldelsen her.

ANNONCE