x
Linkin Park er nu kommet med officiel udmelding efter forsanger Chester Benningtons død i sidste uge. I et åbent brev – skrevet direkte til Bennington – skriver bandet blandt andet:
"Vores hjerter er bristede. Chokbølgerne af sorg og benægtelse strømmer stadig gennem vores familie, mens vi prøver at forstå, hvad der er sket."
Det skriver musikmediet Rolling Stone. Du kan læse brevet i sin helhed lige her.
Efter Benningtons død har Linkin Park aflyst resten af deres One More Light World Tour, og i mandagens besked fra bandet indrømmer de også, at bandets fremtid nu er uvis. De skriver:
"Vores kærlighed for at producere og spille musik er uudslukkelig. Mens vi ikke ved, hvilken retning fremtiden tager, ved vi, at hver af vores liv blev bedre med dig. Tak for den gave. Vi elsker dig og savner dig så meget."