x

Premiere: Fans spiller afgørende rolle i ny Sleep Party People-video

Premiere: Fans spiller afgørende rolle i ny Sleep Party People-video

Sleep Party People udgav tidligere på året albummet "Lingering", og nu er manden bag, den kaninklædte Brian Batz, også klar med en musikvideo til sangen "Fainting Spell" fra samme album.
 
I den nye video spiller fansene en helt afgørende rolle. Idéen bag videoen opstod nemlig ved at lade fans over hele verden bidrage med billeder og videoer, hvor de har hjemmelavede kaninmasker på. Og det har de gjort. Du kan se de mange maskebærende fans i den nye video nedenfor.
 
Brian Batz har på tre album opbygget en egen signaturlyd, der udfolder drømmeagtige lydlandskaber med en melankolsk, fængende krog.
 
I 2014 udkom det anmelderroste album "Floating", som vores anmelder kvitterede for med fem stjerner og blandt andet skrev følgende om: "Ikke alene er albummet en fortryllende sonisk oplevelse, det er også en samling dragende og ikke mindst fængende sange, hvor den gode melodi og det sfærisk og underspillet storladne går hånd i hånd."
 
Se videoen til "Fainting Spell" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA