GAFFA.dk - alt om musik
Det skotske band Belle and Sebastian lever turnélivet i USA, men kom til at glemme deres trommeslager, skriver Consequence of Sound.
Det skete i en Walmart i North Dakota, hvor bandets trommeslager Richard Colburn (billedet) blev efterladt, mens resten af bandet drog videre mod Minneapolis for at spille koncert. Da de straks lagde sig til at sove i turbussen, opdagede de første langt senere, at Colburn var blevet efterladt – uden telefon.
Stuart Murdoch, bandets forsanger, var den første, der var ude at tale om hændelsen på Twitter, hvor han mente, at tirsdagens show i Minneapolis kunne blive kraftigt forsinket, hvis ikke Colburn kunne få en hurtig hjælpende hånd.
Bandets fans var hurtigt ude med at dele meldingen, og det endte med, at en fan ved navn Ellen Shafer hentede den forladte trommeslager i sin bil. En ægte fan, kan man vist godt sige.
Senere skrev Murdoch på Twitter: ”Vi får ham i en bil til Bismarck og et fly til Minneapolis. Det burde gå godt i aften”.
Shit, we left Richard in North Dakota. Anyone want to be a hero and get him to St Paul, Minnesota somehow. The gig hangs in the balance..
— stuart murdoch (@nee_massey) August 15, 2017
UPDATE: we're getting him in a car to Bismarck, a flight to Minneapolis. we should be ok for tonight.
— stuart murdoch (@nee_massey) August 15, 2017Thanks for your help folks. We have Richard on a plane now, so everything is ok. He's in his pyjamas, sitting with a mimosa
— stuart murdoch (@nee_massey) August 15, 2017