Nyhed

Hør U2's nye single "You're the Best Thing About Me"

GAFFA.dk – alt om musik

U2 har netop udgivet sangen "You're the Best Thing About Me", første single fra deres kommende album "Songs of Experience". Se og hør lyric videoen til det dansevenlige rocknummer ovenfor.

"Songs of Experience", der endnu ikke har fået nogen udgivelsesdato, bliver U2's 14. studiealbum og er efterfølgeren til "Songs of Innocence" fra 2014. Et album, der i første omgang blev udgivet til samtlige en halv milliard iTunes-brugere, hvilket U2 modtog både ros og kritik for.

I sidste uge udgav U2 en anden forsmag fra albummet, "The Blackout", men det er altså "You're the Best Thing About Me", som er albummets officielle singleforløber.


GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen tildelte albummet "Songs of Innocence" fire stjerner med blandt andet følgende ord:

"For skelettet til et ærligt og rocket album er der, men der er hældt spandevis af unødvendigt glimmer og effekter ud over, og så er Bonos vokal næsten anmassende langt fremme i mikset. Til gengæld får både The Edge og Adam Clayton lov til at knokle igennem på deres respektive strengeinstrumenter på de eksplosive 'Cedarwood Road', 'The Miracle (of Joey Ramone)' og 'Volcano'." Læs hele anmeldelsen her.

 


ANNONCE