Nyhed

Liam Gallagher sviner storebror til efter mindekoncert

GAFFA.dk – Alt om musik

Manchester Arena åbnede dørene i weekenden for første gang siden terrorangrebet i maj, der dræbte 23 mennesker. Noel Gallagher optrådte blandt andre under genåbningen, men lillebror Liam Gallagher kritiserer hans optræden som et "pr-stunt".

14.000 mennesker deltog i velgørenhedskoncerten ”We Are Manchester” under genåbningen af Manchester Arena i lørdags. De jublede og klappede, da borgmester Andy Burnham talte under begivenheden og læste navnene op på de 23 mennesker, der døde som følge af terrorangrebet.

”Tak for, at I er dem, I er. Vi er Manchester, en forenet by, intet vil nogensinde forandre os, intet vil nogensinde dele os,” sagde borgmesteren.


Blandt de artister, der deltog i genåbningen af Manchester Arena, var sangskriver, guitarist og tidligere forsanger i bandet Oasis, Noel Gallagher. Ifølge musikmediet Pitchfork fældede han en tåre, da han spillede Oasis-nummeret ”Don’t Look Back in Anger”, og det har tilsyneladende skabt voldsomme reaktioner fra lillebror Liam Gallagher.

Liam Gallagher har postet følgende to meldinger på Twitter dagen efter koncerten:

Noel Gallagher har endnu ikke svaret på sin brors kritik. Blandt de andre kunstnere, der deltog i genåbningen, var The Courteeners, Blossoms og Rick Astley. Liam Gallagher medvirkede ikke, men sang til gengæld ved mindekoncerten "One Love Manchester" på Old Trafford Cricket Ground i Manchester 4. juni, hvor Noel til gengæld var fraværende.

Det var den 22. maj, at selvmordsbomber Salman Abedi detonerede sprængstoffer i foyeren i Manchester Arena i slutningen af en koncert med Ariana Grande. Angrebet dræbte 23 mennesker inklusive selvmordsbomberen.


Ariana Grande tog herefter initiativ til minde- og støttekoncerten "One Love Manchester". Se en video fra koncerten herunder:

ANNONCE