x

Shania Twain giver dansk koncert

Shania Twain giver dansk koncert

Countrypop-stjernen Shania Twain giver koncert i Royal Arena 14. oktober 2018. 

Billetsalget starter fredag 13. oktober klokken 09.00 

Shania Twain er aktuel med albummet Now, hendes første studiealbum i 15 år, og hendes kommende Europaturné bliver hendes første i mere end 13 år. Som noget nyt er Shania Twain den eneste sangskriver på albummet, og derudover er hun også co-producer.

Superstjernen har vundet fem Grammyer og solgt mere end 90 millioner album på verdensplan, hvilket gør hende til den bedst sælgende kvindelige countrykunstner nogensinde. 

Twain udgav sit selvbetitlede debutalbum i 1993 og brød internationalt igennem med sit andet album, The Woman in Me fra 1995. Både dette album og de to efterfølgende, Come on Over fra 1997 og Up! fra 2002, har modtaget en diamant-plade for 10 millioner solgte eksemplarer i USA alene. Come on Over har på verdensplan solgt mere end 40 millioner eksemplarer.

Shania er den første og eneste kvindelige artist til at modtage CMT’s (Country Music Television) “Artist of a Lifetime Award”. Hun har også modtaget en ”Icon Award” ved Billboards ”Women in Music”-ceremoni, og blandt hendes største hits kan nævnes “That Don’t Impress Me Much”, “You’re Still the One” og “Man! I Feel Like A Woman!”.

GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen var dog ikke imponeret over Shania Twains seneste album, "Now", som han kun tildelte to stjerner og blandt andet skrev følgende om:

"'I’m Alright' forsikrer hun os om, og det kan vi så være lettede over, men musikalsk er Now ikke i orden, hvis man gerne vil have mere end opulente sange, som de findes for mange af i amerikansk pop."

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Shania Twain: "Now"

Varm op med den nye video "Swignin' With My Eyes Closed":

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA