Nyhed

Vinder sagsanlæg over homofobisk far

GAFFA.dk - Alt om musik

Frank Oceans mangeårige fraværende far Calvin Cooksey sagsøgte sangeren tilbage i februar for bagvaskelse og dertilhørende 14,5 millioner dollars. En sag, som Ocean netop har vundet.

Sagsanlægget kom sig på baggrund af et opslag, Frank Ocean havde lavet på Tumblr i juni 2016 i kølvandet på skyderiet på en natklub i Orlando.

Frank Ocean skrev i opslaget:


”Jeg var seks år gammel, da jeg hørte min far kalde vores transkønnede servitrice for en svans, samtidig med at han slæbte mig ud af en lokal café, mens han proklamerede, at vi ikke skulle serviceres her, fordi han var beskidt. Det var den sidste eftermiddag, jeg så min far og den første gang, jeg hørte det ord, tror jeg, selvom det ikke ville overraske mig, hvis det ikke var allerførste gang”.

LÆS OGSÅ: Fransk musikmagasin får tæv for dette forsidebillede

Oceans far har pure benægtet beskyldningerne om homofobi og mener, at sønnens opslag har kostet ham flere millioner i ”fremtidige finansielle muligheder i film- og musikindustrien”, da opslaget er blevet set af flere millioner. Calvin Cooksey argumenterer særligt med, at Frank Ocean vidste, at Cooksey var ved at arbejde på filmen ”Part of the Game”, som nu – ifølge Cooksey selv – går i vasken på baggrund af det opslag. 


Derudover har Cooksey også anklaget Ocean for at publicere løgne kun med finansiel gevinst for øje i forbindelse med sit seneste album Blonde, skriver NME. Selvom Cooksey selv har sagsøgt for, hvad der svarer til 88,2 millioner danske kroner, så anklager han sangeren for at være en bedrager, der kun bekymrer sig om at lave millioner af dollars.

LÆS OGSÅ: Coachella sætter ny rekord

I forgårs, tirsdag den 17 oktober, fremlagde dommer Stephen V. Wilson sin dom – Frank Oceans far har ikke formået at møde de nødvendige krav for at gøre sit krav gældende. I rapporten fremgår det, at ”retten behøver ikke at dømme om, hvorvidt denne påstand var sandfærdig”.


Det er ikke første gang, Oceans far har været ude med riven. Tilbage i 2012 tweetede sangeren, at hans far forsøgte at sagsøge ham for 1 million dollars. I et nu slettet tweet skrev Ocean: ”Far vil sagsøge mig for 1 million. Som om jeg skylder ham børnebidrag tilbage. Sørgeligt tilfælde, som købte en schweizerkniv til mig da jeg var 6 år gammel og efterfølgende skred fra mig.”

LÆS OGSÅ: Nick Cave interview: - Jeg har ikke råd til at henfalde til depression

Frank Oceans forsvarer har bekræftet nyheden om sagen til Pitchfork og fortæller, at det var en sørgelig sag. ”Jeg er ked af, at min klient skulle igennem det her, og jeg er glad for, at vi har kunnet bringe sagen til afslutning”.


Tilbage i august udgav Frank Ocean sin seneste single i en ny episode af sit eget radioprogram ”blonded RADIO”. På den amerikanske sangers hjemmeside kan man se videoen af den, ifølge The Fader, visuelle kunstner Tom Sachs, der bygger en gammel kassettespiller om med større højttalere og en machete. Derefter afspiller han en kassette, og det viser sig at være Frank Oceans nye single.

Klik her for at se videoen eller lyt direkte til Frank Oceans nyeste single herunder:


ANNONCE