x

Rancid i studiet

Rancid i studiet

Rancid er gået i studiet med producer og Epitaph-boss Brett Gurewitz, der også har arbejdet med bandet på deres foregående plader, for at indspille materiale til gruppens næste album.

Siden udgivelsen af Rancids sidste plade ”Indestructible” fra 2003, har bandets medlemmer ikke ligget på den lade side.

Både guitarist Lars Frederiksen og forsanger Tim Armstrong har udgivet solo-plader, mens bassist Matt Freeman har turneret med Social Distortion.

Herudover har Tim Armstrong også haft gang i sideprojektet Transplants sammen med Blink 182's Travis Barker.

Nu er sideprojekter og solo-album imidlertid lagt på hylden til fordel for en ny Rancid-plade.

Den endnu ikke navngivne plade er sat til udgivelse senere på året.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA