Nyhed

Jernfrøkenerne kommer til Danmark

GAFFA.dk - Alt om musik

Iron Maiden drager på The Legacy of The Beast World Tour, hvilket tager dem forbi Royal Arena den 5. juni.

I forlængelse af den succesfulde verdensturné i forbindelse med bandets sekstende album ”The Book Of Souls”, 2016-2017, drager Iron Maiden igen på turné til næste år, hvor “The Legacy Of The Beast World Tour” kommer til Europa i en række arenaer og festivaler.

LÆS OGSÅ: Guns N'Roses tilbage til Danmark


Konceptet for The Legacy Of The Beast World Tour er inspireret af bandets mobilspil og tegneserie af samme navn. Scenedesignet vil afspejle en række forskellige, men sammenhængende “verdener” med en sætliste, der dækker over en stor del materiale fra firserne, samt en håndfuld af overraskelser fra senere albums, der tilføjer diversitet.

LÆS OGSÅ: Copenhell offentliggør de 16 første metaldrøn

Iron Maidens manager Rob Small wood forklarer:


"På denne turné besluttede vi os for at basere temaet på Legacy of the Beast-navnet, hvilket passer perfekt til vores hensigt, da det giver os spændvidde til at være kreative og have noget sjovt, særligt med Eddie. Jeg vil ikke afsløre for meget i øjeblikket, men vi arbejder med nogen forskellige scener, der alle passer ind i Maiden-traditionen, og vi håber på at give vores fans en fantastisk oplevelse, når de kommer og ser det her meget specielle show"

Billetsalget starter fredag 24. november via livenation.dk og ticketmaster.dk


ANNONCE