x

Spice Girls overvejer enkelte koncerter

Spice Girls overvejer enkelte koncerter

Det bliver alligevel ikke til den Spice Girls-verdensturné, som kilder ellers havde antydet tidligere. 

Efter offentliggørelsen af, at en verdensturné med et af 90'ernes største bands, Spice Girls, ikke kommer til at se dagens lys alligevel, overvejer bandet dog stadig at spille enkelte shows i fremtiden.

Sladdersitet TMZ skrev ellers i sidste uge, at gruppen skulle på turné til først Europa, dernæst USA.

Meldingen om, at en verdenturné ikke kommer til at ske for bandet, kom ud, da Victoria Beckham udtalte til Vogue i forbindelse med sin efterår/vinter-kollektion ved Paris Fashion Week: "Jeg tager ikke på tour. Pigerne kommer ikke til at tage på tour."

Selvom en større turné ikke længere er på tapetet, går snakken nu på, at det ikke er udelukket, at bandet vil spille enkelte store koncerter fremover.

LÆS OGSÅ: Spice Girls samlet igen

"Grundet familieforpligtelser har det altid været et svært emne, når det kommer til en stor verdensturné. Da de mødtes igen i denne måned for at diskutere en genforening, blev en massiv turné afvist af flertallet," fortæller en kilde til The Sun. Kilden fortsætter: "Men idéen om enkeltstående koncerter blev bestemt ikke, så idéen om at spille nogle få, kæmpestore shows i forskellige byer var den, der modtog størst interesse."

LÆS OGSÅ : Ny Spice Girls-sang lækket – hør den her

Se musikvideoen til "Wannabe" fra 1996 – artiklen fortsætter under videoen:

Bandet udtalte først på måneden til NME: "Vi er altid overvældede over, hvor meget interesse der er verden over for Spice Girls. Tiden nu føles rigtig til at udforske nogle utrolige muligheder sammen. Vi er alle enige om, at der er mange spændende muligheder, som atter vil omfavne essensen af Spice Girls og genforstærke vores budskab om kvindelig styrke for fremtidige generationer."

Hvad det hele går ud på, får vi forhåbentlig snart svar på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA