Nyhed

Fans er svært utilfredse efter Marilyn Manson-koncert

GAFFA.dk – Alt om musik

Den udskældte koncert blev afbrudt efter et "sammenbrud".

I torsdags spillede Marilyn Manson en koncert i Paramount Theatre, Huntington, New York. Flere medier udtalte efter koncerten, hvad der kan tolkes som, at Manson fik et sammenbrud.
 
Brooklyn Vegan skriver om hændelsen, af Manson skulle have henvendt sig højlydt til publikum adskillige gange med lange, vrede og usammenhængende sætninger, hvor han bad sine fans sige, at de elsker ham.

LÆS OGSÅ: Marilyn Manson tilbage til Danmark

Efter nogle numre forlod Manson koncerten pludseligt. Derefter stod de fremmødte og råbte efter ham: "Fuck dig, Manson". Dette kan høres på Instagram. Adskillige fans har efterfølgende udtryk deres misfornøjethed på de sociale medier, og flere har delt videoer fra koncerten.


LÆS OGSÅ: Marilyn Manson forklarer geværstunt

Artiklen fortsætter nedenfor.

Manson er på en turné, som snart rammer Europa for anden gang i kølvandet på Mansons seneste album, Heaven Upside Down. Turnéen fik i efteråret en hård start. Flere koncerter blev aflyst, efter at en scenerekvisit væltede ned over Manson. Han kom dog tilbage efter sit fald, nu i specialdesignet kørestol, og gennemførte blandt andet den udsolgte koncert i Hal 14 i Helsingør i november. Også her afsluttede han dog koncerten i vrede uden at spille den sidste sang på sætlisten.


LÆS OGSÅ: Antiklimaks superstar – anmeldelse af Marilyn Manson, Helsingør, november 2017

Manson har også fået meget kritik efter at have peget et falsk maskingevær mod publikum i San Bernadino i Californien tilbage i november 2017 få timer efter et masseskyderi i Texas.

LÆS OGSÅ: Marilyn Manson forklarer geværstunt


Marilyn Manson kan opleves i Scandinavian Congress Center i Aarhus den 4. juni.

ANNONCE