Stjernespækkede Elton John-coveralbums på vej

Stjernespækkede Elton John-coveralbums på vej

Kunstnere som Queens of the Stone Age, Lady Gaga, Coldplay og Miley Cyrus vil fortolke Elton Johns klassikere fra en imponerende karriere.

Det er hele to coveralbums, der vil blive udgivet fra Elton John den 6. april. Revamp og Restoration hedder de to album, der er blevet skabt i samarbejde med en lang række af verdens mest kendte sangere og bands. Listen af fortolkere til Revamp ser ud som følger: 

Ed Sheeran, Coldplay, P!nk, Florence + The Machine, Mary J Blige, Miley Cyrus, Queens of the Stone Age, Lady Gaga, Alessia Cara, The Killers, Mumford & Sons, Sam Smith, Q-Tip og Demi Lovato.

LÆS OGSÅ: Utilfreds Elton John stormer af scenen i Las Vegas 

Albummet Revamp fortolker helt specifikt kærlighedssange fra Elton John og hans mangeårige tekstforfatter Bernie Taupin. Kærlighedssangene vil dog blive fortolket i en bred række genrer, der afspejler de fortolkende kunstneres egen stil. Restoration er et countryalbum, hvor også en række kunstnere som Miley Cyrus, Rosanne Cash, Emmylou Harris og Willie Nelson gæster. Om albummene har Elton John selv udtalt:

“Det er altid en kæmpe kompliment, når en kunstner elsker dine sange nok til at tage sig tiden og energien til at fortolke dem. Som sangskrivere er Bernie og jeg ekstatiske, når sangere, vi beundrer og respekterer så meget som dem på Revamp, vælger at tilføje deres eget unikke tvist i processen. Det betyder, at vores musik stadig er relevant, og ultimativt at vores sange fortsætter med at nå ud til et nyt publikum. Vi er taknemmelige og takker dem alle for deres generøsitet.”

LÆS OGSÅ: Elton John offentliggør tid og sted for dansk afskedskoncert 

Tracklisten for Revamp ser ud som følger:

‘Bennie And The Jets’ – Elton John, P!nk and Logic
‘We All Fall In Love Sometimes’ – Coldplay
‘I Guess That’s Why They Call It The Blues’ – Alessia Cara
‘Candle In The Wind (2018 Version)’ – Ed Sheeran
‘Tiny Dancer’ – Florence +The Machine
‘Someone Saved My Life Tonight’ – Mumford & Sons
‘Sorry Seems To Be The Hardest Word’ – Mary J. Blige
‘Don’t Go Breaking My Heart’ – Q-Tip featuring Demi Lovato
‘Mona Lisas and Mad Hatters’ – The Killers
‘Daniel’ – Sam Smith
‘Don’t Let The Sun Go Down On Me’ – Miley Cyrus
‘Your Song’ – Lady Gaga
‘Goodbye Yellow Brick Road’ – Queens of the Stone Age

Elton John spiller i Københavns Royal Arena på sin Farewell-turné den 18. maj 2019. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA