Nyhed

Migos og Drake skifter rapper-stilen ud med 70'ernes

GAFFA.dk - Alt om musik

Migos og Drake har udgivet musikvideo til sangen “Walk It, Talk It”, hvor de optræder på opstillet 70’er-show med dans, fløjl og store parykker.

Hvis der ellers er noget, der står ret klart omkring både gruppen Migos og Drake, så er det, at de har en meget bestemt stil; deres stil. Der er en klar forventning til looket fra superstjernerne, der er med til at gøre dem genkendelige på rap- såvel som popscenen – en barriere, der bliver brudt totalt ned i en komisk kikset og alligevel stilet musikvideo i 70’er betræk. Se selv videoen ovenfor.

Jamie Foxx
åbner showet, Drakes genkendelige dansemoves bliver let justeret til en 70’er udgave, (men skjult bag permanente krøller), og det temmelig lige på og hårde look hos Migos-fyrene er fuldstændigt maskeret, tatoveringer og bling gemt bag de farverige jakkesæt.

LÆS OGSÅ: Se Drake indtage rollen som den moderne Robin Hood

Migos såvel som Drake topper fortsat alverdens hitlister i år og er på toppen af hver deres respektive karrierer. Drakes nyeste single “God's Plan” har slået rekorder på hitlisterne, og N.E.R.D. har lige udgivet remix af sangen “Lemon”, hvor Drake gæster Rihanna på tracket.

Atlanta-gruppen Migos er aktuelle med den nye plade Culture II fra januar i år, hvorfra “Walk It, Talk It” er den anden single. Gruppen har optrådt ved alverdens talkshows og awardshows over det sidste stykke tid, og det er også blevet til samarbejde med N.E.R.D, i form af en fælles optræden til NBAs All-Stars Halftime show.

LÆS OGSÅ: Snapchat taber milliarder efter Rihanna-kontrovers

Begge kunstnere er desuden rygtet til at skulle have arbejdet sammen med Kanye West på hans kommende album.

ANNONCE