Nyhed

14 bands til Tivoli-fredag

Veto, Gnags, Dúné plus 11 bands til århusianske Tivoli-koncerter

Når Tivoli Friheden slår dørene op til deres "Fed Fredag"-koncertrække fra 30. maj og hen over sommeren, forventer Friheden op mod 70.000 gæster over de 14 koncerter. Det skriver stiften.dk.

Besøgtallene er steget støt: Fra 26.000 i 2004 til 51.000 i 2007, og dette års program består af en god blanding af nye og gamle, men alle ret store danske navne.

På den store renoverede, udendørs scene er der således både Dúné, Veto, Figurines og Spleen United (billedet); sidstnævnte åbner "Fed Fredag" den 30. maj. Der er Tue West og Rasmus Nøhr i singer-songwriter-kategorien. Samt Anne Linnet, Gnags og Shu-bi-dua i den ende af repertoiret, som nærmest kan tilskrives dansk kulturarv.


Prisen for hele sæsonen er blot 200 kroner, mens entréen til en enkelt koncert koster 65 kroner.

Program for 2008:

30. maj: Spleen United


6. juni: Anne Linnet
13. juni: Blue Foundation
20. juni: Veto
27. juni: Tue West

4. juli: Dodo & The Dodos
11. juli: Dúné
18. juli: Figurines
25. juli: Gnags

1. august: Alphabeat
8. august: Rasmus Nøhr
15. august: Suspekt
22. august: Rugsted & Kreutzfeldt


5. september: Shu-bi-dua

Link til Fed Fredag


ANNONCE