Nyhed

Gene Simmons taler ud om sex-bånd

Folkene bag båndet har prøvet at pengeafpresse Kiss-stjernen

I sidste uge kunne vi her på hjemmesiden fortælle om, at der er dukket en sex-video op med Kiss-legenden Gene Simmons og en ung blondine. Videoen har selvfølgelig fundet vej til internettet, og nu udtaler Simmons sig i sagen.

Gene Simmons fortæller, at han i årtier har haft kendskab til optagelserne, der altså har nogle år på bagen, og at folkene, der står bag, sågar har prøvet at presse penge ud af ham. Han lægger nu sag an mod de ansvarlige.

På sin officielle hjemmeside skriver Simmons:


”I bør vide, at det lort er optaget, uden at jeg vidste noget om det, og at det er noget, der hører fortiden til. Hvad er sket er sket, og det er der ikke noget, jeg kan gøre ved. […]

Folkene bag det her, har prøvet at presse penge ud af mig, og det har vi [Simmons og hans samleverske, red.] altid taget nægtet. Det er ikke første gang, de her mennesker har prøvet at afpresse og udnytte os. Vi har altid nægtet, og vi vil fortsætte med at nægte.”

Gene har været sammen med den tidligere model Shannon Twed i 20 år, og de to er kendt for at have åbent forhold.


ANNONCE