Nyhed

Mystisk Mystikal-sag

Sagsøgt af legetøjsfirma

Rapperen Mystikal er blevet sagsøgt af legetøjsfirmaet Cajun In Your Pocket, skriver mtv.com. Cajun In Your Pocket er en lille nøglering, som, hvis man trykker på den, kan sige ordsprog på cajun-dialekten, der tales i Louisiana. Det skulle efter sigende være disse udtryk, Mystikal havde hugget til sit hit "Shake Ya Ass".

Ordsprogene er "Ooooh I love you like a pig loves corn", "You gotta suck da head on dem der crawfish!" og "We gon' pass good time, yeah, cher!". Mystikals advokat afviser, at rapperen skulle have hugget disse ordsprog, da Mystikal er fra Louisiana, og disse ordsprog har været en del af cajun-kulturen i over 100 år.


Cajun In Your Pocket forlanger kun kredit for sangskrivningen, royalties og 1,25 millioner dollars for svig og smerte. Held og lykke.


Se og hør, hvad al balladen handler om, ved at klikke på linket i højre hjørne.

Af andre mystiske Mystikal-nyheder kan det nævnes, at han optræder i sladdermutteren Jenny Jones’ show nummer 2000. Showet bliver vist den 15. april.


Shake Ya Ass
ANNONCE