x

Se Roskilde-aktuelle Saveus i intim livesession


En ny livesession med Saveus er ude, hvor de fremfører singlen "Ready to Die" fra deres debutalbum Neuro, der udkom den 25. maj. 

Den intime liveversion af "Ready to Die" kan høres øverst i artiklen, hvor Martin Hedegaard med stor følelse og indlevelse synger linjerne "Why me? Why do I deserve this? I'm right here. Why me? Why am I the one?"

Saveus debuterede med singlen "Levitate Me" til P3 Guld i 2015, og siden har gruppen haft stor succes, som også bringer dem til Roskilde Festival i år, hvor de vil åbne Orange Scene den 4. juli. 

LÆS OGSÅ: Håbet er sort og badet i neonlys

Om debutalbummet Neuro, som er en anelse tungsindigt, siger frontmanden Martin Hedegaard følgende:

”SAVEUS har nok altid haft begge sider, men albummet handler om at være midt i orkanen. Det er en erkendelse af, at jeg aldrig slipper af med mørket. Men også, at tingene går i ring, først er man nede i nogle dystre følelser, som former ens virkelighed, men bagefter kommer man ud i lyset. De to ting hænger sammen"

LÆS OGSÅ: Svingende debutplade fra Saveus

Debutalbummet uddelte GAFFA fire ud af stjerner til og skrev blandt andet: "Saveus tager over, hvor nullernes danske synthhelte som Spleen United, Veto og Turboweekend slap. Resultatet svinger fra innovativt og interessant over solid synthpop til det halvkedelige i passager."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA