Nyhed

Forlig i Paul McCartneys skilsmisse-sag

Heather Mills får 230.700.000 kroner ud af sagen

Så er der opnået forlig i skilsmisse-sagen mellem Paul McCartney og Heather Mills, og dermed slutter en lang og offentlig kamp mellem parret. Afgørelsen fandt sted i den engelske overret, og i en udtalelse siger Heather Mills, at hun er yderst tilfreds med afgørelsen.

Mills var dog imod, at summen af hendes gevinst – 230.700.000 kroner – skulle offentliggøres. Den beslutning blev taget af Justice Bennet, der afgjorde sagen.

Som en del af afgørelsen skal Paul McCartney betale yderligere 332.290 kroner om året til hans og Mills’ fælles datter Beatrice for at betale hendes fremtidige uddannelse.


Til trods for at den gode Heather er ”yderst tilfreds” med afgørelsen, viser det sig dog at hun i første omgang sagsøgte McCartney for små 1.186.750.000 kroner.

Såeh for at citere Kanye West: ”I ain’t sayin' she' a golddigger...”.

ANNONCE