Nyhed

Chance The Rapper indspiller album med Kanye West

GAFFA.dk – alt om musik

Chance The Rapper har tidligere afsløret, at Kanye West vil producere hans kommende album. Og nu viser det sig, at de to rappere allerede er fuld i gang med indspilningerne. 

Chance The Rapper fortæller i nyt interview med TV kanalen Windy City Live, at Kanye West og ham selv er i gang med indspilningerne til det nye album i Chicago i denne måned.

Chance The Rapper fortæller: "At arbejde under ham og arbejde med ham på hans album er skørt, men at have ham til at fortælle mig, at han vil producere mit album og komme til Chicago er ligesom.. "

LÆS OGSÅ: Mellem gaden og Gud

Derudover kan Chance The Rapper bekræfte, at albummet er 30% færdigt og blandt andet vil omhandle hans forlovelse med kæresten Kirsten Corley og privatlivets fred. "Du vil ikke få min side af historien, hvis du læser det fra artikler," siger Chance The Rapper om alle de skriverier, som der har været omkring forlovelsen. 

Chance The Rappers seneste album/mixtape Coloring Book stammer fra 2016, et album som GAFFA kvitterede for med fire ud af seks stjerner og skrev følgende om: "Med konstante referencer til Chicagos tradition for gaderap og gospelmusik forener han de to verdener. (...) Han formår at præsentere en gennemarbejdet oplevelse, hvor man konstant føler, man befinder sig mellem gaden og Gud." 

I interviewet fortæller Chance, at han altid har elsket Kanye Wests musik, stemme, kreativitet og frygtløshed. Det nye album med Kanye West vil i alt rumme syv numre. Ud over albummet med Kanye West arbejder Chance The Rapper også på et kommende album sammen med Childish Gambino, som står bag kæmpehittet "This is America". 





ANNONCE