Nyhed

Hør Arctic Monkeys fortolke The Strokes

GAFFA.dk – alt om musik

I går aftes den 24. juli i Queens, New York påbegyndte det britiske band Arctic Monkeys deres amerikanske turné. Under koncerten lavede bandet et covernummer af The Strokes' "Is This It" fra 2001. 

Arctic Monkeys startede i går deres turné på New Yorks Forest Hills Stadium, som førhen var stedet hvor der blev afholdt tennisturneringen US Open. Det var noget som frontmanden Alex Turner gjorde opmærksom på, da han sagde ud mod publikum: "Vi ønskede at lave en New York-special for jer, og siden vi ikke kunne finde nogle tennissange.." inden de begyndte at spille nummeret "Is This It" fra den New York-etablerede rockgruppe The Strokes.

Alex Turner er indikeret The Strokes-fan, og har flere gange udtalt sig om sin kærlighed til rockgruppen. Bandet bliver endda hyldet på Artic Monkeys åbningsnummer på deres nyeste album, hvor Turner synger linjen: "I just wanted to be one of The Strokes. Now look at the mess you made me make". Gruppen har tidligere også fortolket The Strokes, blandt andet numrene "Take It Or Leave It" og "Reptilia".

LÆS OGSÅ: Arctic Monkeys ude med ny musikvideo

Arctic Monkeys er for tiden aktuel med albummet Tranquility Base Hotel & Casino, et album som GAFFA gav en rosende anmeldelse og fem flotte stjerner til. "Arctic Monkeys nægter tydeligvis at stampe rundt i det samme udtryk, og heldigvis for det, for de genopfinder sig selv på forbilledlig vis uden at give køb på deres mest skattede kvaliteter. (..) Turner og co. maler her med den helt brede musikalske pensel." skrev GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez blandt andet om albummet.

Senest udgav gruppen deres nyeste musikvideo til albumtitelnummeret, som kan ses her, hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen. 

Hør herunder covernummeret "Is This It": 



ANNONCE