Nyhed

U2 følger i Madonnas fodspor

Gruppen har netop underskrevet en 12-årig kontrakt med Live Nation

I oktober underskrev Madonna en historisk kontrakt med firmaet Live Nation på 120 millioner dollars (omkring 633 millioner kroner), der strækker sig over ti år, og nu er U2 fulgt i hendes fodspor.

Bandet har indgået en aftale med selskabet, der dækker deres koncert-, merchandise- og websiderettigheder, og som vil strække sig over de næste 12 år.

I modsætning til Madonna har bandet dog valgt at blive hos deres pladeselskab, så den nye aftale kommer ikke til at inkludere kommende udgivelser på Live Nations nye pladeselskab Artist Nation.


Om det kommende samarbejde siger Bono:

"Vi har datet i mere end tyve år nu, det er på tide, vi blevet smedet sammen. Med hensyn til U2.com føler vi, at vi har en rigtig god webside, men vi kan gøre den en del bedre. Vi vil have et tættere, mere direkte forhold mellem vores band og vores publikum, og Live Nation har svoret at hjælpe os med det".

Bandet arbejder fortsat på deres 12. studiealbum, der forventes at ligge klar til oktober.


ANNONCE