Nyhed

Dave Grohl imponerer i 23 minutter langt solonummer

GAFFA.dk – alt om musik

Foo Fighters-frontmand Dave Grohl har udgivet PLAY, minidokumentaren som viser en 23-minutter lang performance med den talentfulde musiker. Se den ovenfor eller på Roswell films for den interaktive oplevelse. 

Første del af filmen viser optagelser, hvor der bliver diskuteret kærligheden til musik og det livslange forhold, som man kan have med et instrument samt udfordringerne ved at optage og filme den unikke performance.

Flere klip viser, hvordan unge mennesker på musikskolerne har mulighed for at tillære sig evnen til at spille et eller flere instrumenter, noget som får Grohl til at tænke tilbage på sin ungdom, hvor man skulle lære af sine egne fejl og opnå ny viden. 

Herefter følger den selve 23 minutter lange solosang, hvor man kan se syv forskellige Dave Grohls sidde side om side i en rundkreds med hver sit instrument – trommerne, guitaren, bassen, keyboards med videre. En imponerende performance fra rockmusikeren, som viser Grohls store musikalske talent. 

LÆS OGSÅ: Dave Grohl afslører grunden til, at han ikke bidrog som sangskriver i Nirvana

I dokumentarfilmen fortæller Grohl, at han hele tiden leder efter nye måder, hvorpå han kan udfordre sig selv. Grohl kommer også ind på den svære optagelsesproces af solonummeret, som gjorde, at han af flere omgange måtte starte helt forfra, da han mente, at han kunne gøre det endnu bedre. 

Den to-delte minidokumentar er filmet i sort/hvid af instruktør og filmfotograf Brandon Trost. 

En vinyludgave vil blive udgivet den 28. september, hvor man også har mulighed for at tilkøbe nodepapir til nummeret "PLAY".  

ANNONCE