Nyhed

Ariana Grande mindes Mac Miller

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Et billede siger det hele

Ariana Grande er nu også kommet med en offentlig reaktion på ekskæresten Mac Millers død fredag, formodentlig af en overdosis. Reaktionen består i al sin enkelhed i et nærbillede af Miller lagt på Instagram uden kommentarer. Grande har samtidig fjernet muligheden for at kommentere såvel billedet som alle andre fotos på sin Instagram-profil, efter at hun modtog en lang række hadefulde kommentarer oven på rapstjernens død.

Grande dannede par med Miller i to år frem til maj i år. I forbindelse med parrets brud annoncerede Grande selv, at hun elskede Miller, og så ham som en nær ven, men at forholdet var giftigt, og at der ingen anden udvej var end et brud. Desuden blev også stofmisbruget hos rapperen nævnt som en bidragende faktor til bruddet. Dødsfaldet må siges at være endnu et hårdt slag for Grande oven på sidste års terrorangreb ved hendes koncert i Manchester. Hun nyder dog også lidt medgang med sin nylige forlovelse med skuespilleren og komikeren Pete Davidson, og så hitter hendes aktuelle, velanmeldte album Sweetener i store dele af verden.


LÆS OGSÅ: Nekrolog: Gone too soon

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Ariana Grande (@arianagrande) den


ANNONCE