Nyhed

Kanye West og Chance The Rapper afslører titel på fællesalbum

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Kanye West og Chance The Rapper er klar med titlen på deres fællesalbum, som formentlig snart er på trapperne. 

Good Ass Job er titlen, som rappernes kommende album vil bære. Dette afslørede West foran det fremmødte publikum, som var til Chance The Rappers Open Mike-event i Chicago i weekenden. Nyheden kom få dage efter, at Chance The Rapper delte et billede på Instagram, hvorpå der var skrevet Good Ass Job med store og markante bogstaver. Chance The Rapper har tidligere afsløret, at albummet vil indeholde syv tracks – udgivelsesdatoen er endnu ikke afsløret. 

Titlen er ikke helt ukendt for de store Kanye West-fans. Tilbage i 2003 i et interview med MTV afslørede rapperen dengang, at hans fjerde album ville komme til at hedde Good Ass Job. Titlen blev dog aldrig brugt og i stedet erstattet med 808s & Heartbreak. Tilbage i 2016 sagde Chance the Rapper også til Beats 1, at han arbejdede på et projekt med Kanye West med titlen Good Ass Job.

LÆS OGSÅ: Her er årets bedst tjenende rappere

Tidligere på året afslørede Chance The Rapper, at han samarbejder med Kanye West på det kommende album. I et interview med TV kanalen Windy City Live, fortalte han dengang følgende om samarbejdet: "At arbejde under ham og arbejde med ham på hans album er skørt, men at have ham til at fortælle mig, at han vil producere mit album og komme til Chicago er ligesom.. " 

LÆS OGSÅ: Mellem gaden og Gud

Chance The Rappers seneste album/mixtape Coloring Book stammer fra 2016, et album som GAFFA kvitterede for med fire ud af seks stjerner. Den arbejdsomme Kanye West har haft en travl sommer, hvor han har blandt andet har stået bag producerpulten på Pusha Ts seneste album Daytona samt udgivet Ye og albummet Kids See Ghosts i samarbejde med Kid Cudi. 


 


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Chance The Rapper (@chancetherapper) den

ANNONCE