GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste
"Du har brug for et indgreb, lige så meget som han har"
Søndag lagde Kanye West et billede op på Twitter og Instagram, hvor han sidder med Trumps ”Make American Great Again”-kasket efter at have optrådt i comedyshowet Saturday Night Live. Hertil skriver han blandt andet: "Dette repræsenterer det gode, og at Amerika bliver samlet igen."
Opslaget har fået mange kritiske kommentarer, blandt andet fra Lana Del Rey, der skriver: “At Trump blev vores præsidant, var et tab for landet, men din støtte til ham er en tab for kulturen.“ Dette er blot noget af den yderst populære kommentar med 150.000 likes og 9999+ kommentarer.
Derudover skriver Kanye West, at Trump støtter op om de amerikanske fabrikker og om, at Trump skaffer jobs til de mange amerikanere, der ikke er i fængsel.
Til det svarer Lana Del Rey: ”Hvis du synes, det er i orden at støtte nogen, der synes, at det er okay at gribe en kvinde i f*****, bare fordi han er berømt, har du brug for et indgreb, lige så meget som han har."
Til slut skriver Kanye West: “Budskabet er sendt med kærlighed.” Lana Del Rey slutter tørt sin kommentar af med: "Budskabet er sendt med en bekymring, som der aldrig vil blive handlet på."
Kanye West offentliggjorde for fire dage siden, at hans nye album ville udkomme den 29. september. Det er endnu ikke udkommet, og der har været rigtigt mange sure kommentarer på hans opslag.