Nyhed

Legendarisk og sagnomspunden Bowie-optræden bliver nu tilgængelig

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

David Bowies legendariske koncert som hovednavn på Glastonbury i 2000 udkommer som dvd og digitalt

"Life on Mars?", "Changes", "Let's Dance", "Heroes" og 17 andre numre i absolut verdensklasse var, hvad David Bowie væbnede sig med under sin koncert på Glastonbury for 18 år siden. Kun 30 minutter af koncerten er blevet vist på britisk tv, men når David Bowie Glastonbury 2000 udkommer den 30. november 2018, kan Bowie-fans for første gang se frem til den fulde optræden – medmindre man selv var til stede dengang.

LÆS OGSÅ: Robotterne kommer: Kunstig intelligens erstatter sangskrivning


Foruden hitparaden vil livekoncerten byde på Bowies "dagbog", der dokumenterer hans forberedelse til showet. Koncerten er gået over i historien og har fået massive roser blandt andet fra NME, der kalder det "ikke bare den bedste koncert fra et Glastonbury-hovednavn, men den bedste koncert fra et hovednavn til nogen festival nogensinde". Det samme erindrer Glastonburys med-arrangør, Emily Eavis, der har udtalt, at det er netop denne koncert, hun først tænker på, når hun bliver spurgt om den bedste Glastonbury-optræden nogensinde. 

LÆS OGSÅ: Prisen på David Bowies første demo overrasker

Koncertens fulde sætliste:


1. Introduction (Greensleeves) 
2. Wild Is The Wind 
3. China Girl 
4. Changes 
5. Stay 
6. Life On Mars? 
7. Absolute Beginners 
8. Ashes To Ashes 
9. Rebel Rebel 
10. Little Wonder 
11. Golden Years 
12. Fame 
13. All The Young Dudes 
14. The Man Who Sold The World 
15. Station To Station 
16. Starman 
17. Hallo Spaceboy 
18. Under Pressure 
19. Ziggy Stardust 
20. “Heroes” 
21. Let’s Dance 
22. I'm Afraid Of Americans

ANNONCE