x

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu!

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu!

Så skal der kastes håndtegn og skrues op for anlægget! GAFFAs hiphop-ekspert giver dig her buddet på de bedste hiphoptracks lige nu. Find den nye playliste nederst i artiklen. Vi garanterer, at alle numre er et lyt værd! 

T.I. - Laugh At 'Em
T.I.'s længeventede Dime Trap album er endelig på gaden! Den legendariske rappers 10. studiealbum har været undervejs siden 2015 og er bestemt et lyt værd. 

Tech N9ne - Chuki Fever
En af de mest hårdtarbejdende rappere nogensinde er uden tvivl Tech N9ne. Han udgiver utallige tracks i høj kvalitet hvert eneste år, og "Chuki Fever" er ingen undtagelse.

Dave East & Styles P - For All My N****s
Et perfekt match! Dave East og Styles P's gode kemi og samarbejde resulterer i albummet Beloved. Virkelig solidt! 

John River - Before I Go
24-årige John River fra Canada har været igennem en utrolig hård sygdomsperiode. Han er netop vendt tilbage til hiphopscenen, og det er glædeligt at høre ham rappe igen. 

Lil Wayne - Dope N****z (Featuring Snoop Dogg)
"Dope N****z" er en favorit blandt mange fans, og tracket fra Waynes nye album er uden tvivl genialt sammensat. Et gennemtænkt sample af Dr. Dre's "Xxplosive", fra hans legendariske album 2001 er hovedattraktionen.  

Wyclef Jean - Baba (Featuring Kofi Black & Sejahari Amaru Saulter-Villegas)
Det er altså fedt det her! Wyclef Jean besidder en dragende karisma, og udnytter den fuldt ud. 

Amir Obe - Bloodshot
En spændende fusion af hiphop og r&b. En klassisk tilgang til musikken for Amir Obe, der forbedrer sig hele tiden. 

Ghostface Killah - Watch 'Em Holla (Featuring Raekwon)
The Lost Tapes er navnet på Ghostface Killahs nye album. Rapperen fra legendariske Wu-Tang Clan gør det igen! 

Chuuwee & Trizz - Hookup
Så er vi nået frem til tredje album i Chuuwee og Trizz' AmeriKKa's Most Blunted-serie. "Hookup" er min favorit. 

NATKAT - Funken Er Tilbage
Debutalbummet fra NATKAT, Mørket Kalder, er pisse godt! Funken er i den grad tilbage på det her track! 

Anderson .Paak - Tints (Featuring Kendrick Lamar)
Man kan simpelthen ikke undgå at få et smil på læben, når "Tints" fylder rummet med lyd. Anderson .Paak's kommende album Oxnard, kan meget vel blive et mesterværk, hvis resten af numrene er lige så fede. 

IAMNOBODI - Heaven (Featuring Freddie Gibbs, Nick Grant & VanJess)
Lækker produktion fra talentfulde IAMNOBODI, der har skaffet sig noget af et stærkt slæng af vokaler. 

Trey Songz - How Dat Sound (Featuring 2 Chainz & Yo Gotti)
Trey Songz er tilbage med "How Dat Sound". Et upbeat track til enhver fest! Trey Songz har endda inviteret 2 Chainz og Yo Gotti med til festen.  

J-Stone - Get It All Bacc (Featuring Benji Stone)
J-Stone har udgivet utrolig meget musik i år, men det holder ham ikke fra at udgive sin nye ep, 6 More Days. Respekt til J-Stone for hans utrolige arbejdsmoral, han går vist efter at arbejde lige så hårdt som Tech N9ne. 

Swizz Beatz - 25 Soldiers (Featuring Young Thug)
Ikke et beat, man forventer at høre Young Thug på, men han klarer det overraskende godt! Endnu et fedt nummer fra Swizz Beatz. 

Lil Baby & Gunna - Never Recover (Featuring Drake)
Du ved, at det er en ægte banger, når der i starten bliver råbt "Tay Keith, fuck these n****s up!". Lil Baby og Gunnas splinternye album Drip Harder er ude, og "Never Recover" er bestemt et højdepunkt.

Sheck Wes - Mindfucker
Tilbage i juni måned 2017 udgav Sheck Wes singlen "Mo Bamba". Tidligere i år gik nummeret viralt med over 22 millioner visninger på YouTube, og nu er Sheck Wes ude med hans debutalbum Mudboy

Dave East & Styles P - Load My Gun (Featuring The Lox)
Rå New York hiphop i sin pureste form. Det bliver ikke meget bedre end det her!  

Ghostface Killah - Cold Crush (Featuring Chris Rivers, Ras Kass, L.A. the Darkman & Harley)
Der er altså noget helt specielt over det her beat. "Cold Crush" har været på repeat den seneste weekend! 

Atmosphere - Delicate
Atmospheres nye album Mi Vida Local, er en musikalsk oplevelse, du ikke burde gå glip af! "Delicate" skal nok overtale dig til at tjekke albummet ud. 

Dom Kennedy - Rollerblades
Når Dom Kennedy rammer plet, så kan absolut ingen hamle op med ham. "Rollerblades" er i den grad et pletskud! Nyd også lige det her fantastiske beat. 

Mozzy - Famous (Featuring Iamsu!, Yo Gotti & DeJ Loaf)
Mozzys nye udgivelse Gangland Landlord, er endnu et godt album fra den populære West Coast-rapper. "Famous" er en sand ørehænger! 

SOB x RBE (DaBoii) - Peek A Boo
DaBoiis letgenkendelige og energiske flow er en sand fornøjelse at opleve. Hold godt øje med den talentfulde rapper! 

Sadat X & El Da Sensei - 3 Rounds to Spar (Featuring Bumpy Knuckles & Freddie Foxxx)
God gammel og simpel hiphop med stærk lyrik og et hårdt beat. Mere er der i bund og grund ikke brug for. 

The Underachievers - Seven Letters (Featuring KingJet)
Det var ved at være på tide med noget ny musik fra The Underachievers, og her får vi så "Seven Letters". 

G-Eazy - Endless Summer Freestyle (Featuring YG)
G-Eazy er ofte overset blandt hardcore hiphopfans, men her beviser han endnu en gang, hvilken fremragende rapper han i virkeligheden er.

T.I. - You (Featuring Teyana Taylor)
T.I. startede denne uges playliste, og han får også lov til at afslutte den, sammen med Teyana Taylor her på "You".

Hør sangene på andre playlister, blandt andre Apple Music:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA