Nyhed

Queen-filmen deler vandene

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den kommende biopic om Freddie Mercury og det legendariske band Queen havde første visning i San Francisco i går. Her er de første reaktioner.

I filmen "Bohemian Rhapsody" spiller Rami Malek rollen som Queens ikoniske forsanger Freddie Mercury. Filmen debuterede i går ved en screening, efterfulgt af en Q&A med Malek og skuespillerne Gwilym Lee og Lucy Boynton. Ifølge NME er der endnu ingen officielle anmeldelser, men flere reaktioner har fundet vej til internettet. 

LÆS OGSÅ: Ny officiel trailer til den kommende Queen-film


Anne Thompson, redaktør på IndieWire, roste Maleks "stærke optræden", men understregede på Twitter, at hun tror, filmen vil få blandede anmeldelser, men muligvis vil fungere for publikum. Kyle Buchanan fra New York Times skrev på Twitter: "'Bohemian Rhapsody' er en glorificeret Wikipedia-artikel, men Rami Malek spiller Freddie Mercury (og hans vidunderlige kostumer) fantastisk."

Andre udtrykte en mere entydig hyldest til filmen, som eksempelvis anmelder Wolf Mantz fra LA Online Film Critics Society, der skrev følgende: "ABSOLUT FANTASTISK!! En følelsesladet Champion af en film, som vil rocke dig." Også skuespiller Adam Hann-Byrd var begejstret: "Rami Malek er fuldstændig utrolig. Stemmen, fysikken... Han er så god!"

LÆS OGSÅ: Medvirker karakteren David Bowie i kommende Queen-film?


Filmen "Bohemian Rhapsody" har dansk premiere den 1. november.

 

ANNONCE