Nyhed

VIDEO: Se Rami Malek performe "We Will Rock You" som Freddie Mercury

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Nedtællingen til biografpremieren på den kommende Queen-film, "Bohemian Rhapsody", er sat i gang, og nu kan fans varme op til den forestående premiere med et nyt klip fra filmen. 

De danske biografer slår dørene op for den længeventede biograffilm omhandlende Queen-frontmanden den 1. november, og i denne forbindelse er der netop blevet offentliggjort et uddybende klip fra filmen, hvor man blandt andet ser Rami Malek, der i sin rolle som Mercury optræder det famøse Queen-nummer "We Will Rock You" fra 1977. 

LÆS OGSÅ: Queen-filmen deler vandene


Forsmagen starter i studiet, hvor Queen-medlemmerne er i færd med at skabe rocksangen. "Jeg vil give publikum et nummer, som de også kan optræde med," siger Gwilym Lee, der spiller bandets guitarist Brian May, idet han pitcher det ikoniske beat for sine bandmedlemmer. "Forestil dig tusindvis af mennesker gøre det her unisont", siger han til forsangeren.  

"Hvordan lyder sangteksten?", spørger Malek, hvorefter der bliver klippet til bandet, som optræder nummeret live med Malek i front som den ikoniske rock-frontmand, Freddie Mercury, mens publikum tramper med på beatet. 

LÆS OGSÅ: Medvirker karakteren David Bowie i kommende Queen-film?


Rami Malek har fået stor ros af anmeldere for sit portræt af Mercury, der døde i 1991. Om rollen har Malek tidligere udtalt til NME: "Den mest skræmmende udfordring, jeg har sagt ja til i mit liv, har vist sig at være den mest berigende og givende."

Se det nye klip fra den kommende biograffilm "Bohemian Rhapsody" her: 

ANNONCE