Nyhed

MONTI headliner to forårskoncerter

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Det danske hiphop-ensemble MONTI spiller to danske koncerter til foråret i henholdsvis København og Aarhus

Aarhusianske MONTI har annonceret to koncerter via deres Facebook. De spiller deres urbane hiphop i København den 8. marts på Spillestedet Stengade og i Aarhus den 9. marts på Atlas. Koncerterne er de første headliner-koncerter for den fem mand høje gruppe, der tidligere har varmet op for blandt andet Mac Miller.

MONTI har haft et travlt koncertprogram 2018, der blandt andet har bragt dem til Grimfest, Smukfest, Distortion, Newbees Festival og Spot Festival. Sidstnævnte til en koncert, der indkasserede fem ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Et ondt flow sætter ild til Spot i farten

Bandet indledte 2018 med de to ambitiøse projekter "ONE" og "TWO", der begge dækkede over to singler med en fælles billedside. MONTI balancerer teksttung og hurtigtspyttende hiphop med fængende grooves og en bred vifte af inspirationskilder. Frontmand Sebastian Bang har udtalt følgende op projektet:

– MONTI handler i bund og grund om at røre så mange mennesker med vores univers og musik, som muligt. Det handler om at forføre folk til faktisk at lytte. Derfor valgte vi udgive to singler sammen med én musikvideo. Et helstøbt produkt.


LÆS OGSÅ: Fremadstormende hiphop-gruppe udgiver dobbeltsingle

 

ANNONCE