GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Grevinde Alexandra debuterer som sangerinde på nummeret "Wash Me Away", der samler ind til børn i det sydlige Afrika
Den 54-årige grevinde Alexandra synger på sangen "Wash Me Away", som er en ny sang lavet i samarbejde med sangskriveren Sharon Vaughn og producer Søren Mikkelsen, der blandt andet har arbejdet med Kim Larsen og Savage Rose.
"Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil ud og prøve noget nyt. Derfor har jeg også sat gang i nogle ting, der gør det muligt for mig at smide den skabelon, som har været omkring mig," udtaler grevinden til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: BEDST LIGE NU: 12 nye og håndplukkede tracks
Nummeret er indspillet til fordel for den svenske velgørenhedsorgansation Star For Life, og alt overskuddet går til deres arbejde med at hjælpe fattige og udsatte børn i det sydlige Afrika. Grevinden meddelte sidste år, at hun afsiger sin apanage, når hendes yngste søn Prins Felix fylder 18. Beslutningen har åbnet nogle døre for Alexandra, som foruden den nye sang også er bogaktuel med "Mit lykkelige land".
"Der er jo nok nogle, der vil sige: 'Vorherre bevares, hun kan ikke synge', eller 'hvad laver hun nu', men man har kun det her ene liv, og man skal leve det så godt, man kan".
Alexandra fremfører sangen live ved en velgørenhedskoncert i Malmö Arena 10. november, skriver Politiken.
LÆS OGSÅ: Benal surprise-udgiver nyt album
Lyt til sangen "Wash Me Away" her: