x

Ariana Grande taler ud om sine ekskærester på ny single

Ariana Grande taler ud om sine ekskærester på ny single

Den amerikanske sangerinde har netop offentliggjort singlen ”Thank U, Next”, hvor hun blandt andet bearbejder sit to år lange forhold til den afdøde rapper Mac Miller samt SNL-komikeren Pete Davidson.

”Thank U, Next” kunne nemt på bedste Taylor Swift-manér have været et stort diss-track til Grandes forliste forhold. Ariana Grande har dog i stedet valgt at se tilbage med glæde og taknemmelighed, idet hun på den nye single reflekterer over alt det, hun har lært ved hvert forhold og takker sine ekskærester, henholdsvis Big Sean, Ricky Alvarez, Mac Miller og Pete Davidson, der alle nævnes ved navn.  

LÆS OGSÅ: VIDEO: Tilskuer afbryder Ariana Grande - verdenstjernen lystrer

”For Pete I’m so thankful” synger hun blandt andet i nummeret, der blev offentliggjort få timer før, hendes eksforlovede Pete Davidson indtog Saturday Night Live-scenen, hvor han tidligere har lavet sjov med parrets offentlige brud.

Parret brød deres forlovelse i starten af oktober, en måned efter Arinas ekskæreste Mac Miller på tragisk vis gik bort i en alder af 26 år. Ariana har også kun positive ting at sige om denne ekskæreste, idet hun synger: ”Wish I could say thank you to Malcolm / ’cause he was an angel”.

Den 25-årige popstjerne udgav sit fjerde studiealbum Sweetener tilbage i august, som GAFFA belønnede med fire ud af seks stjerner under overskriften ”Lyden af nutidens diva”.

LÆS OGSÅ: Ariana Grande mindes Mac Miller med video og rørende ord

Efter Mac Millers død meldte Ariana ud, at hun ville tage en pause fra karrieren. Men nu er hun stærkt tilbage, og i en Q&A-session på Twitter har sangerinden afsløret for sine fans, at et femte album er undervejs.

Hør "Thank U, Next" her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA