GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Trump må fremtidigt vinke farvel til numre som "We Found Love", "Stay" og "Rude Boy". Rihanna har nemlig frabedt USAs præsident at spille sin musik til politiske arrangementer.
Det var langtfra brede smil og jubelråb der ramte Rihanna, da hun forleden via Twitter fik et hint om, at kæmpehittet "Don't Stop the Music" var blevet spillet under et af Trumps rallies (politiske arrangementer, red.) i byen Chattenooga, skriver dr.dk.
LÆS OGSÅ: Rihanna-dokumentar er på trapperne
Det var Washington Posts politiske analytiker, Philip Rucker, der gjorde popikonet opmærksom på dette. I sit tweet skrev han:
"Det er blevet sagt en million gange, men der er også en million og én - Trumps rallies er ulig noget andet i politik. Lige nu gjalder Rihannas "Don't Stop the Music' i Chattanooga, mens hjælpere kaster Trump-t-shirts ud til publikum, ligesom ved en fodboldkamp. Folk er ellevilde."
Kort tid efter lød det i et tweet fra sangerinden:
"Ikke meget længere... Hverken jeg eller mine folk ville nogensinde være til eller i nærheden af ét af disse tragiske rallies. Så tak for tippet, Philip."
I følge Billboard har popikonet nu frabedt den amerikanske præsident sig al brug af hendes musik.
LÆS OGSÅ: Rihanna afviser koncert til årets Super Bowl
Det er langt fra første gang, popikonet viser sin modstand mod præsidenten. Rihanna har nægtet at spille til næste års Super Bowl grundet politisk uenighed. Det er derfor ingen hemmelighed, hvem popikonet i hvert fald ikke støtter til det amerikanske midtvejsvalg i morgen.
Rihanna er bare én ud af en lang række kunstnere, der har udtrykt, at de ikke ønsker at blive associeret med Mr. Trump. Heriblandt Adele, Pharrell Williams, The Rolling Stones, Neil young og Taylor Swift.
Not for much longer...me nor my people would ever be at or around one of those tragic rallies, so thanks for the heads up philip! https://t.co/dRgRi06GrJ
— Rihanna (@rihanna) November 5, 2018