Nyhed

Morrissey stopper koncert, efter fans stormer op på scenen

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

En fan løb op på scenen og lod til at slå ud efter sangeren, hvorefter han blev slæbt væk af sikkerhedsvagter. 

Morrissey måtte i går aftes stoppe sin koncert i Copley Symphony Hall i San Diego, da adskillige fans stormede op på scenen, mens den britiske musiker sang nummeret "Everyday Is Like Sunday". En enkel fan løb forbi vagterne på scenen og nåede op til Morrissey, som han var ved at vælte omkuld i iveren.

Vagterne fik hurtigt fat i den løbske fan og fik ham slæbt væk, mens en sikkerhedsvagt ekskortede Morrissey af scenen, hvorefter sangeren ikke fuldendte sit sæt.


LÆS OGSÅ: Masseudvandring til Morrissey-koncert

Morriseys manager har sidenhen offentliggjort et statement på Facebook, hvor han lover, at ingen kom til skade under episoden, eftersom adskillige nyhedsmedier har påstået, at den tidligere The Smiths-forsanger var blevet overfaldet af den pågældende fan. 

Artiklen fortsætter under billedet

"Der var ingen, der forsøgte at slå (Morrissey, red.) i går aftes. Morrisseys fans er ikke ondskabsfulde. Fansene gjorde ganske enkelt, hvad de har gjort de sidste 30 år. At gøre alt, hvad de kan for at komme op på scenen og røre eller kramme ham", skriver Morrisseys manager, Peter Katkis og fortsætter: "Den givne fan var ganske vist mere aggressiv end de fleste, da han forsøgte at nå op til ham, så sikkerhedsvagterne var nødt til at gøre deres arbejde og tøjle fanen. Andet skete der ikke. I sidste ende kom ingen til skade, og ingen blev arresteret". 


LÆS OGSÅ: Morrisseys manager i frontalangreb på musikmagasin


59-årige Morrissey måtte i sommer udskyde sin planlagte Europa-turné på ubestemt tid grundet "logistiske omstændigheder". Turnéen skulle have bragt den legendariske musiker forbi DR Koncerthuset i juli.

ANNONCE