Nyhed

VIDEOPREMIERE: 80'er-melodi indsvøbt i pastelfarver

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den upcoming retro-pop-artist er aktuel med singlen "Girl (You Got Me Good)" med en tilhørende musikvideo, der kan ses ovenfor. 

Den københavnske sanger og sangskriver Jeppe Gade, der professionelt går under pseudonymet Favor, er tilbage med sin nostalgiske retro-sound i form af singlen "Girl (You Got Me Good)".

Nummeret, der indeholder lige dele svævende pop og tung bas-synth, er ifølge en pressemeddelelse skrevet om "de skrøbelige timer mellem den tågede konflikt i nat og de desperate timer her til morgen, hvor du prøver at ringe til hende". Den tilhørende musikvideo er dog knap så modløs, men i stedet mere farverig og prægitg.


LÆS OGSÅ: BBC og GAFFA Norges læsere er enige: Hun er fremtidens superstjerne

Musikvideoen er lavet af Asbjørn Rosenlund, der tidligere har arbejdet sammen med blandt andre Chinah, KOPS, Blondage og Irah. 

Favor, der tilbage i januar var support for norske Sigrid i udsolgte Vega, debuterede i april med ep'en Lightweight For The Heavyhearted og har oven på en række koncerter taget sit live-band med i studiet for at indspille nyt materiale. 


LÆS OGSÅ: VIDEOPREMIERE: Følelsen af afmagt og ensomhed

ANNONCE