Nyhed

VIDEOPREMIERE: Gurli Octavia trodser normaliteten

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

En ny vise fra den aarhusianske folk-sangerinde er netop landet. Se den tryllebindende musikvideo ovenfor. 

Gurli Octavia er blevet signet hos Sony Music og er nu aktuel med singlen "Clone", der er den første single, som den musikalske cirkus-datter slipper fra sin new-folk-stald hos pladeselskabet.

LÆS OGSÅ: VIDEO: GAFFA Session fra Roskilde med Gurli Octavia


Ifølge Gurli Octavia er nummeret, der understøtter hendes tryllebindende melankoli, en opsang til hende selv, idet hun ønsker at gøre op med sin forestilling om, at hun ikke kan gøre nogen forskel, hvor hun i stedet følger strømmen og bliver en klon af alle andre. Nummeret er samtidig også en kritik af samfundet, der har alt for lidt plads til de "syge, følsomme, skøre og smukke mennesker". 

Nummerets skøre og abnorme afsæt går også igen i den udtryksfulde musikvideo, der emmer af ekspressivitet og karisma. I videoen udfolder en yndefuld danser sig iført et særpræget, gult kostume. 

LÆS OGSÅ: Tina Dickow på ny soloturné


Gurli Octavia debuterede sidste år med ep'en Philophobia, og "Clone" kommer forud for sangerindens tredje ep Metanoia, der udkommer digitalt og på vinyl til marts.

 

 


ANNONCE