Nyhed

Coco O. spiller en eksklusiv koncert til næste års Journey Festival

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Journey Festival har netop offentliggjort Coco O. som endnu et navn til næste års plakat 

Efter en sommer spækket med en lang række anmelderroste sommerkoncerter samt for et par uger siden at have fyldt Musikhuset Aarhus' og DRs Koncertsal godt op er den soulfulde sangerinde blevet inkluderet til næste års Journey Festival. 

LÆS OGSÅ: Smuk fredag aften med skønneste Coco O


Coco O. vil fredag den 22. februar spille en eksklusiv koncert i Store Vega, hvor hun udelukkende vil spille nyt materiale. 

– Coco O. er en moderne version af Sade. Efter at have spillet for en udsolgt DRs koncertsal for et par uger siden er hun nu klar til at tage næste skridt i karrieren med nye sange og et nyt show. Det glæder vi os til at præsentere om fredagen til Joruney, siger Kasper Bisgaard, der er indholdsansvarlig for Journey Festival. 

LÆS OGSÅ: Journey Festival vender tilbage – større og bedre


Journey Festival så tilbage i september dagens lys for første gang, og arrangørerne har til næste år valgt at udvide enddagsfestivalen i Den Grå Hal til fem individuelle koncertaftenener, der til næste år rammer Københavns spillesteder fra den 20. til den 23. februar. Ud over Coco O. har arrangementet også kunstnere som Liss, ObongjayarSelma Judith og mange flere på plakaten. 

Billetsalget til Journey Festivals forskellige koncerter er skudt i gang. 

ANNONCE