Nyhed

Adele aflyser Roskilde-koncert

Den engelske sangerinde vil i studiet og har derfor aflyst sine sommerkoncerter

Et af de unge spændende navne, der skulle have sin Roskilde-debut til sommer, var engelske Adele, der i marts debuterede med albummet "19".

Men den debut er nu udsat på ubestemt tid, da sangerinden har besluttet sig for at aflyse sine sommerkoncerter.

Ifølge Roskilde Festivals officielle webside har Adele valgt at droppe en række koncerter inklusive den i Danmark for at gå i studiet og indspille materiale til sit andet album.


Der er endnu ikke blevet annonceret et erstatningsnavn for Adele.

ANNONCE