Nyhed

VIDEOPREMIERE: Sherpa er skarpe i det upolerede univers

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den danske duo har forvandlet deres seneste single "Soldier" til en akustisk liveversion. Se videoen ovenfor.

Tag en talentfuld tangentspiller og en formidabel sanger og placér dem så i en gammel, københavnsk flygelbutik med mikrofon og flygel som eneste rekvisitter. Og vent så på, at magien indtræder.

I Sherpas livesession af "Soldier" er stemningen sat fra allerførste anslag. Den dramatiske popsang er forvandlet til en nedtonet version, hvor lytteren føres helt tæt på duoens musikalske univers – på en særlig intim og indlevende facon. Særligt den stærke vokal står i front i den dystre fortælling om kampen for at samle et ituslået forhold.


LÆS OGSÅ: KarriereKanon-vinder Sherpa: – Vi er nok nogle dramatiske personligheder

Om videoen siger Carsten, frontmand og sanger: 

– Til denne akustiske version har vi ændret melodien og en enkelt akkord i omkvædet. Studieversionen af "Soldier" er ganske dramatisk i sit udtryk, og det var derfor vigtigt for os også at vise sangen fra dens mere hjerteskærende og nøgne side.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Lovende debut fra KarriereKanonen-vindere

Sherpa vakte for alvor opmærksomhed, da de løb med guldet i talentkonkurrencen KarriereKanonen tilbage i 2017. Siden har de udgivet debutalbummet Heartless, høstet en masse airplay og spillet på en række af landets scener. Og rygtet siger, at duoen går det nye år i møde med to ep-udgivelser i ærmet.

ANNONCE