The Attic Sleepers går i opløsning – og giver afskedskoncert

The Attic Sleepers går i opløsning – og giver afskedskoncert

"Vi er vokset fra hinanden rent musikalsk"

The Attic Sleepers har netop oplyst, at de går i opløsning. Sanger Mathias Barfod og trommeslager Matias Knigge går fra hinanden, men giver dog en sidste koncert på Hotel Cecil 17. maj. Billetsalget er i gang via Ticketmaster.

– Grundlaget for opløsningen er på ingen måde af personlige årsager, men rent musikalske forskelligheder. Helt enkelt er vi vokset fra hinanden rent musikalsk, og forventningerne omkring det musikalske landskab var i sidste ende for forskelligt, så vi valgte at stoppe, fortæller duoen og fortsætter:

– Mathias Barfod vil fortsætte med at spille, under et nyt navn og med en ny lyd, med udgangspunkt i The Attic Sleepers' lydbillede. Så til dem, som holdt af vores musik før, vil der stadigvæk blive ved med at blive udgivet musik. 

Indie-folk-med-mere-duoen udgav i 2014 deres debutsingle "Lines", som året efter blev fulgt op af ep'en Lanquin og i 2017 af gruppens eneste fuldlængde-album, Transit. Bandet er især kendt for sangen "Airport" fra ep'en Lanquin, et nummer der i 2015 var årets mest spillede sang på P6 Beat med 600 afspilninger. 

LÆS OGSÅ: Man finder gode minder og drømmende stemmer oppe på loftet

Se The Attic Sleepers fremføre en liveversion af "Airport":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA