x

VIDEO: Andreas Odbjerg, kendt fra Moses: "Andreas", synger rørende hyldest til sin far

VIDEO: Andreas Odbjerg, kendt fra Moses: "Andreas", synger rørende hyldest til sin far

Stemmen fra Moses: "Andreas" er klar med en ny solosingle

Andreas Odbjerg, også kendt som sanger i duoen Moses: "Andreas", er klar med sin tredje solosingle og en tilhørende video, som du kan se nedenfor.

Sangen titel er ”Det er helt okay”, og sangen omhandler komplicerede forhold til ens forældre og om utopien at være den perfekte far eller mor.

Andreas Odbjerg fortæller: – Man siger, at man har det sværest med den af sine forældre, man minder mest om, og som så mange andre mænd minder jeg mest om min far. Da de første af mine venner er begyndt at få børn, har det startet en refleksion over, hvad det vil sige at sætte liv i verden. Det er først og fremmest skræmmende, især fordi tanken om at være den perfekte forælder er absurd. Og så slog det mig, at alle forældre i en eller anden forstand har brug for at blive tilgivet og få at vide af deres voksne børn, at det hele er okay, at de er lykkedes og har gjort det så godt, de kunne. Sangen er også et produkt af en masse tanker og følelser omkring det, at vores forældre er ved at blive gamle, og vi ikke har dem for evigt. Savnet spiller en rolle i refleksionen, og i virkeligheden føler jeg mig enormt priviligeret over det liv, de har givet mig, mine forældre.

Moses: "Andreas", der stadig eksisterer, har indtil videre udgivet tre ep'er i årene 2015-2018. Sidste år udgav Andreas Odbjerg solosinglerne "Icemoneyassbitch" og "Anne Linnet", der begge har fået fine streamingtal, og hans soloprojekt er ifølge ham selv en musikalsk legeplads. 

Odbjerg har også skrevet sange til og med kunstere som Malte Ebert (tidligere kendt som Gulddreng), Kongsted og X Factor-aktuelle Ankerstjerne og på kommende  med Elias Boussnina, Patrick Dorgan, Nonsens og Zookeepers, så han må siges at være ganske aktiv. 

LÆS OGSÅ: Mellem sårbarhed og styrke

Hør sangen på Spotify:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA